Boom Sweater


| Annonce |

Jeg har været så heldig at få fingrene i et lækkert hæklekit fra Weareknitters.dk, som I her vil få min ærlige mening omkring.
Jeg valgte at prøve kræfter med den sjove Boom Sweater, som jeg tænkte ville være helt perfekt til sene sommeraftener og kolde vinterdage.

Boom Sweater 

Først og fremmest er jeg fan af hele kit-konceptet. Det er da skide smart, at man på hjemmesiden sammensætter sit kit og modtager det hele på én gang, så man kan gå i gang, så snart postmanden ringer på døren. 

Kittet rummer garn, hæklenål, stramajnål, opskrift og et symærke.
Efter at have forsøgt mig lidt, måtte jeg erkende, at jeg var nødt til at have fat i en hæklenål i metal i stedet, da jeg oplevede at den i træ ikke var slebet helt fint og derfor satte sig fast i garnet.  


Garnet, der følger med hækle-kittet, er Peruviansk Highland Uld, og det er utrolig lækkert og blødt. En sand fornøjelse af arbejde med - så det bliver helt sikkert ikke sidste gang.   

En lille detalje, som jeg personligt er glad for, er, at næsten hele baduljen er i bæredygtige materialer, og mængden af plastik er minimal. Om det er hensigten eller ej skal jeg ikke kunne sige, men det er ihvertfald et plus.

Selve sweateren var enormt let at gå til (som weareknitters også lovede på hjemmesiden;)), da den kun består af fm og boble-masker. Opskriften er på engelsk, hvilket selvfølgelig vil være en hindring for nogen, men den er enkel og nem at forstå, så lad dig ikke skræmme. 

Afslutningen på mit hæklekitseventyr

Da jeg var færdig med sweaterens fire dele og skulle i gang med montering, startede jeg med at sy skuldrene sammen for at kunne tage den over hovedet og få en fornemmelse af, hvordan den passede - hvilket den helt sikkert IKKE gjorde :D 
Men det er 100 % min egen skyld! Jeg havde valgt at hækle den i en str. M, da jeg normalvis bruger en str. S eller M uden at tænke over, at jeg jo er gravid, og at min krop derfor slet ikke har form som den plejer.... Barmen og maven fylder uendeligt meget mere en normalt. 
Jeg kastede mig derfor ud i at forsøge at løse problemet ved at hækle et par ekstra omgange for at lægge lidt centimeter til, og min sweater ser derfor ikke helt ud, som det er hensigten. (Fx har min sweater, som man kan se på billedet herunder, nu fået et lille gab mellem boble-m i selve frontstykket og ærmet.)
Lidet hjalp det dog, og jeg har nu en færdig og rigtig lækker sweater, som jeg ikke kan passe (Pis!). 

Næste gang jeg kaster mig over et større projekt i min graviditet, vil jeg derfor vælge noget, som ikke skal trækkes ned over maven :D Måske en cardigan eller noget til baby. (I bunden af indlægget kan du se bud på mine ønsker.)  

  

We are knitters har masser af andre super fede hækle- og strikkekits, som jeg ville elske at have på nålen eller pindene!
Bl.a. disse her er jeg tosset efter at kaste mig ud i:

Chord Cardigan + Bunny Blanket + Linear Vest + Montmartre Turban + Dyed Cardigan + Bee Blanket